Jubilæumsarrangementer
1922: 20 år

I 1922 fyldte FDF 20 år. På selve dagen fredag den 27. oktober var der fester i kredsene. Kredsene i København og på Frederiksberg havde den specille oplevelse, at landsforbundets formand Ludvig Valentiner i bil kørte på kredsbesøg: "Han kom som et lyn talte som en torden for lige så hurtigt at forsvinde".

Frederiksberg 1. og 2. kredsen havde FDFs stifter Holger Tornøe som taler.

Lørdag den 28. oktover var der fører- og damefest i KFUMs festsal i Rosenborggade.

Søndag den 29. oktober var 2000 drenge og førere samlet til gudstjeneste i Vor Frue kirke i København med efterfølgende kongeparade på Rosenborg Eksercerplads.

Onsdag den 1. november blev den officielle fest afholdt i Odd-Fellow Palæet i København.

I Vort Forbunds Historie skriver Aage Rostrup:
Kongen hilser fanerne (klik)
" »Ja, det var det Aar Kongen ventede paa FDF!« Lige efter Gudstjenesten skulde der være Parade på Rosenborg Eksercerplads, hvor Hs. Majestæt havde tilsagt sin Nærværelse. Det opklares vist aldrig, om det var Kongen, der kom for tidligt (Majestæten var jo Præcisheden selv) eller det var FDF, der kom forsent (FDF holder altid Tiden, især naar der ventes Kongebesøg), men da Kongen kom til Paraden, var der ingen FDF paa Pladsen, og Axel Bang havde det saare vanskelige Job at forklare, at de maatte være der med det samme. Og det varede heller ikke mange Minutter, før de fem Kompagnier svingede ind paa Pladsen, tildels i Løb. Kl. 3¾ er alt klar, og Kongen, fulgt af Hovedbestyrelsen, gaar langs Fronten." 27 Kapitler fortsætter:"Derefter lød et signal, og alle 2000 drenge stormede frem og omringede kongen. Havde der været lidt skyer til at begynde med, var de totalt forsvundet. »Nå,« sagde kongen til Ludvig Valentiner og så deltagende på ham, »var det præsten, som prædikede for længe?« »Ja,« svarede han sagtmodigt." Ved jubilæumsfesten i Idrætshuset i København blev "Vi gaar under flyvende faner" spillet og sunget for første gang."

"Onsdag holdtes den officielle Fest i Odd-Fellow-Palæet. Her var bl. a. mødt Minister Klaus Berntsen, Generalerne Louis Nielsen og Castenskjold, Gymnastikdirektør N. H. Rasmussen. Allerede ude ved Bredgade blev Gæsterne hilst med lysende Fakler, og inde i Salen anviste Førere i Kjole og hvidt Pladserne. Arkitekt Tornøe holdt en kort Festtale. Programmet var ellers for en Del det samme som ved Drengefesten, dog var her Lysbilleder fra Forbundets Landkolonier rundt i Landet, og nogle aktuelle Billeder fra Englandsturen og fra Søndagens Festligheder. Et Strygeorkester, dirigeret af Halvdelingsfører R. Voigt spillede Schubert: Marche militaire m. m. - En stor Flok Væbnere slaar Telte op, Lejrfilmen vises; og Optrinet fra Søndagen: En Skjald staar omgivet af alle Væbnerne ved Lejrbaalet og fremfører et Kvad af Forfatteren Aug. Klingsey; det taler om og viser "den danske Dreng gennem Tiderne": Stenalderdrengen, Vikingetidens og Riddertidens Dreng, Skolepilten, den holbergske-Bondedreng; den første FDF'er (med Gevær); den danske Spejder, en gul og en grøn, som giver den graa FDF-Væbner deres Haandslag. "Og det er en sikker, selvfølgelig, Sag, at Drengen fra dengang og Drengen i Dag - har mere end meget tilfælles". Og det isidste Vers lyder:

Atter en af vore egne, som den, sidste Mand,
uden Sværd og Skjold, men dog en Væbner, ogsaa han;
du, der førte Vaaben tunge til din Herres Gavn,
vil du kendes ved den unge med dit, gamle Navn?
Ja, du vil det, hvis han bare trofast holder Vagt;
` ikke viger for en Fare, ængstelíg, forsagt.
Du vil række ham din Højre, hvis han sviger ej,
med den Hilsen: Væbner er vi begge, du og jeg.

Saa slutter Biskop Ostenfeld Aftenen over Teksten "Jeg kæmper som en, der ikke slaar i`Luften". "

Førernes gave til FDFs stifter Holger Tornøe var et malere af hans far Wenzel Tornøe med titlen "Badende Drenge".

Til Jubilæumsoversigt.

Referencer:
Axel Bang
Christian X
Aug. Klingsey
Ostenfeld
N. H. Rasmussen
Aage Rostrup
Holger Tornøe
Wenzel Tornøe
Ludvig Valentiner
Frederiksberg 1. kreds
Frederiksberg 2. kreds
Odd-Fellow Palæet
KFUMs festsal i KFUM borgen i Rosenborggade i København

FDF - Artikel nr. 3305 - oprettet 18. august 2019 - ajourført - Udskriv
© FDFs Visuelle Museum, Jomsborg
Kilde: Vort Forbunds Historie.