Skråhue på soldat.

Kilde: Warmi Hansen og Erik Rasmussen.

På landslejren i 1957 havde FDFs stifter Holger Tornøe en ny type skråhue til sin forbundsdragt.

Den 12. april 1933 blev "Uniformforbudet" vedtaget i Rigsdagen.
Det betød bl.a. at FDFs medlemmer over 14 år ikke måtte bære forbundsdragt.

I retningslinjerne fra Hovedbestyrelsen stod bl.a.:
End­videre anvendes en almindelig Sportsskjorte eller Lejrbluse i prak­tisk Farve (f. Eks. ternet), efter de enkelte Drenges Ønske, og helst med fast Krave samt Væbnerhalstørklæde med Distriktsring. Paa Halstørklædets Snip paasys et Væbner-F. D. F. Skjold med Spid­sen pegende lige mod Snippens Hjørne og i 5 cms Afstand fra dette.

Tørklædet hos de drenge, som måtte bære forbundsdragt skulle der også sys FDF-skjold på snippen.

"Før"	"Efter"
I 1932 havde væbnerne fået lov til at sætte deres patruljemærker på snippen af det blå tørklæde, det holdt kun til 1933, hvor forbundsmærket kom på snippen.

På landslejren i 1937 var søndag den 25. juli DANMARKSDAG. I mindebogen fra landslejren står: "Det var Danmarksdag, og i den Anledning fik hele Lejren udleveret rød-hvide Skuldersløjfer, og det saa festligt ud paa de graa Uniformer."

Ideen var så god at Hovedbestyrelsen senere besluttede at sløffen skulle være gallasløjfe og kom med følgende regler: "Ved særlige, festlige Lejligheder, som fastsættes af Hovedbestyrelsen, Distriktslederne eller Kredsførerene, bæres en Gallasløjfe paa venstre Skulder. Gallesløjfen skal være i den af Hovedbestyrelsens godkendte Form og bæres paa den hvide og den graa Forbundsdragt".

Danske Drenges ide til opbevaring af gallasløjfen.

Efter 2. verdenskrig tog FDF sammen med danske organisationer arbejde op i Sydslesvig.
I 1948 anerkender Militærkommissionen i Kiel FDF som arbejde i Sydslesvig og i 1949 bliver det tilladt at bære FDFs forbundsdragt.
Forbundsdragten blev den grå og tørklæderingen blev den rød-hvid-røde i de danske farver. Da Sydslesvig Distrikt blev oprettet i 1948 fik det rød-hvid-rød tørklædering.
Tørklædering i stof og plastik.