Kaj Bollmann: Kapernaumskirken i 100 år

Allerede på et meget tidligt tidspunkt af besættelsen tog et par af førerne i FDF K 16 de første spæde illegale skridt. Det var bl.a. nu afdøde Arvid Hemmingsen, der var reserveofficer i marinen, og som i den egenskab blev engageret i illegalt efterretningsarbejde til fordel for englænderne allerede i sommeren 1940.

Det handlede om at skaffe eplysninger om tyske transporter, flyvepladser osv. Arbejdet foregik på egen hånd og uden kontakt med andre involverede end en afleveringsadresse. Det var en grundregel, at FDF-arbejdet og det illegale arbejde blev holdt helt adskilt; men i hvert fald i et tilfælde brød Arvid Hemmingsen denne grundregel:

På et tidspunkt tog han en gruppe FDF'ere i uniform med på orienteringsløb i nærheden af Værløse Flyveplads, som tyskerne havde overtaget. Det lykkedes dem at komme ind på området gennem et hul i hegnet, som tyske soldater brugt, når de skulle på bytur. Arvid Hemmingsen gav FDF'erne besked om at registrere alt, hvad de så. De blev imidlertid opdaget af en vagt, der i sin nidkærhed førte dem hele vejen gennem flyvepladens område for at give dem en opsang og så lukke dem ud af hovedindgangen, hvorved de fik mulighed for at se stort set hele flyvepladsen, tælle flyene og i det hele taget orientere sig grundigt!

I maj 1943 måtte han gå under jorden; men samtidig fik han og to andre førere kontakt med folk fra modstandsorganisationen Holger Danske. De blev opfordret til at danne en gruppe med udgangspunkt i K 16 og tog kontakt med nogle af de andre unge førere.

Førerne blev langsomt introduceret i det illegale arbejde, først med bladuddeling og artikler til den illegale presse, senere med vagtopgaver og til sidst fuldt engagement. Der blev ikke lagt pres på dem, og der var da også enkelte, der trak sig ud af hensyn til familie o.l.

Det almindelige FDF-arbejde i kirken skulle fortsætte i så fuldt omfang som overhovedet muligt, og næsten ingen i menigheden blev indviet i, hvad der foregik. Heller ikke kredsfører Viggo Jørgensen. Og selvom både han og pastor M. Th. Nielsen formentlig anede noget, spurgte de ikke.

I enkelte tilfælde var man nødt til i korte perioder at gemme våben på loftet over kirken. På det støvede loft samlede man iflg. Arvid Hemmingsen en skotøjsæske med støv, så man kunne skjule fodsporene på loftet ved at hælde støv over. Så da pastor Nielsen ved en lejlighed spurgte graveren om, hvad de unge mennesker lavede på loftet, kunne han svare, at det nok ikke var noget særligt, for der var ingen fodspor at se! Pastor N. Johs. Lorenzen udgjorde en undtagelse, for så vidt som han blev informeret om, at der foregik noget, omend ikke hvad, og gruppens medlemmer brugte ham som sjælesørger, bl.a. når de skulle ud i aktioner.

Efterhånden deltes "Væbnerne" i to sabotagegrupper med Svend Jespersen og Kaj Hansen som gruppeledere og Arvid Hemmingsen som overordnet leder. Man deltog i forskellige sabotageaktioner, blandt andet mod General Motors og radiofabrikken på H. C. Ørstedsvej.

Våben var et voldsomt problem. Man var nødt til at skaffe dem selv i vidt omfang, bl.a. ved overfald på tyskere og sabotagevagter. Et mindst lige så stort problem var at lære at bruge våbnene. Der var ingen instruktører, ingen vejledninger, og adskillige af gruppemedlemmer var kun 17 -18 år og havde ikke været soldater.

Ved en lejlighed fik man at vide, at der var et skjult våbendepot i en iskiosk på Frederiksborgvej, som muligvis tilhørte en optrevlet gruppe. Da man checkede det, viste der sig at være 5-6 husquarna-maskinpistoler, nogle revolvere og en del ammunition. Imidlertid måtte man ikke beholde våbene selv. De sklle afleveres til Holger Danskes ledelse og så refordeles.

Omsider fik man efter en nedkastning fat i en instruktionsbog på engelsk til stenguns og sprængstoffer, så man kunne holde instruktionsaftner. Man skilte også en husquarna-maskinpistol ad i mange dele, lagde hver del i en FDF-rygsæk og tog på weekend i Burehytten med det formål at lære at samle den og holde skydeøvelser. Da kredsfører Viggo Jørgensen uanmeldt dukkede op, måtte man imidlertid udskyde projektet, til han var taget af sted igen dagen efter. Så fik man med møje og besvær samlet maskinpistolen og gik langt ind i skoven for at øve sig i brugen.

Et baglokale til et cykelværksted i Hesseløgade fungerede som reparationsværksted for våben. Det var også her Arvid Hemmingsen, Kaj Hansen og Svend Jespersen blev arresteret af tyskerne i forbindelse med oprulningen af Holger Danske. Arvid Hemmingsen var blevet genkendt af en sabotagevagt, der var Hipomand. En fjerde, Helge Scheuer, undslap, fordi han blev advaret af en bager over for cykelværkstedet om, at tyskerne var der, da han var på vej der hen.

Arvid Hemmingsen kom til Neuengamme og Dachau, de to andre til Frøslev. De tre overlevede alle fangenskabet, og Arvid Hemmingsen blev efter krigen igen aktiv både i K 16 og i menigheden iøvrigt.

Ved årsskiftet 1944-45 trak "Væbnerne" sig ud af Holger Danske og blev i stedet kommandodelinger under Afdeling III (Østerbro)

Da de tre ledere blev arresteret, måtte grupperne reorganiseres, og det tappede efterhånden kredsen for ledere, fordi de fleste efterhånden måtte gå under jorden. Enkelte af de aktive trådte ud ved reorganiseringen, en enkelt gik over til "konkurrenten" BOPA i Brønshøj.

På befrielsesaftenen var der kredsmøde, som Helge Scheuer måtte lede trods hans travlhed i modstandsarbejdet - da Viggo Jørgensen var fraværende.
Da meddelelsen om befrielsen kom, dukkede de illegale førere hurtigt op i fuld mundering, til drengenes begejstring.
Gruppemedlemmerne havde dog ikke tid til at deltage i jubelen ved kirken. De skulle møde på Tagensvej og tog derefter samlet ind til St. Kongensgade, hvor man havde ordre til at møde. I de følgende dage fik man tildelt forskellige ad hoc opgaver med patruljering og arrestationer. Om mogenen den 5. maj deltog gruppen i skyderierne ved Amalienborg. Helge Scheuer husker begivenhederne som temmelig kaotiske og uden overordnet plan. Specielt var omgange med skydevåben problematisk, fordi så mange var amatører helt uden træning. Et af gruppens medlemmer blev såret af et vådeskud i maven, p.g.a. en andens uforsigtighed med skydevåben.

Da Den danske Brigade og politiet kom hjem fra Sverige, blev grupperne efter kort tid afvæbnet og den vanskelige omstilling - også mentalt - til fredsforhold begyndte. En del af de K 16 førere, der havde været med i modstandskampen forsvandt andre steder hen. Andre genoptog FDF-arbejdet i K 16.

En af kredsens førere havde ikke ønsket at deltage i aktivt modstandsarbejde af samvittighedsgrunde. I stedet oprettede han en meget aktiv Røde Kors-gruppe, som fik betydelig tilslutning. Blandt andet blev kældrene under menighedssalen fyldt op med levnedsmidler til brug for civilbefolkningen under eventuelle krigshandlinger i byen. Disse levnedsmidler blev heldigvis ikke nødvendige efter deres formål, og en del af dem blev i stedet sendt til Holland med de hvide busser til sultende børn der.

En gruppe med rødder i K 16 fotograferet på et hustag i befrielsesdagene.
Yderst til højre: Helge Scheuer. (Bemærk tørklæder).

Noter:

• Holger Danske: Modstandsorganisation, der omfattede omkring 350 medlemmer.
• BOPA (BOgerlige PArtisaner): Modstandsorganisation, der omfattede ca. 175 personer.
• Den danske Brigade: Militær enhed oprettet i 1943 i Sverige bestående af militærpersoner og modstandsfolk m. fl., som var flygtet fra Danmark. Omfattede ca. 5.000 mænd og kvinder.
• Politiet: Den 19. september 1944 blev det danske politi arrasteret og deporteret til tyske koncentrationslejre. Af ca. 10.000 politifolk blev ca. 2.000 arresteret, resten undslap.
• HIPO (Hilfspolizei = Hjælpepoliti): Dansk korps, der fungerede som tysk hjælpepoliti.
• Neuengammen: Tysk koncentrationslejr ca. 15 km sydøst for Hamburg, Dachau: Tysk koncentrationslejr ca. 16 km nordvest for München.
• Frøslevlejren: Dansk interneringslejr nær Padborg. Oprettet i 1944 for at forhindre danskers deportation til tyske koncentrationslejre.

Interview med Arvid Hemmingsen på Frihedsmuseet den 25. marts 1980.

Arvid Hemmingsens datter Lis Hemmingsen fortæller i 2016:
Der lidt uoverensstemmelse i teksten fra Kapernaums Kirkens 100 år jubilæum. I denne står at min far blev arresteret i Hesseløgade, det er ikke korrekt, han blev arresteret udfor Sankt Lukas i Gentofte den 18. januar 1945 og blev derefter deporteret til Frøslev og herfra til Dachau og herfra til Neuengamme med de hvide busser. Under transporten igennem Danmark til Sverige stod han af og vendte tilbage til modstandsbevægelsen.

FDF - Artikel nr. 2828 - oprettet 7. juli 2012 - ajourført - Udskriv
© FDFs Visuelle Museum, Jomsborg.
Kilde og billeder: Kaj Bollmann: "Kapernaumskirken i 100 år - mere end en søndagskirke" samt Wikipedia.