Beskrivelser -
deltagertal -
mærke -
vindere.
Væbnermesterskabet et en konkurrence for væbner-, seniorvæbner- og seniorpatruljer over hele Danmark. Det hele startede i forbindelse med FDF Julsølejr 2001 som en del af Landsforbundets opfølgning på lejren. Siden da har patruljer fra hele landet kæmpet om den ærefulde titel som vindere af Væbnermesterskabet, én gang om året.
Kan man lege med?
Alle væbnere, seniorvæbnere og seniorer fra hele landet er meget velkomne til at lege med. Jo flere vi er, desto hårdere skal der kæmpes - og desto sjovere er det. Ikke FDFere er også meget velkomne til at lege med.
 |
Vinder 2010 i væbnerrækken med vandrefanen. |
Patruljen i centrum
I Væbnermesterskabet deltager man i patruljer med 3-6 væbnere, seniorvæbnere eller seniorer. Der kæmpes i to forskellige aldersgrupper - væbnere og seniorvæbnere i én gruppe (10-14 år) og seniorer i en anden (15-18 år). Det er den ældste i patruljen, der afgør hvilken gruppe patruljen deltager i.
Patruljelederen
Patruljen har en patruljeleder over 18 år, som er ansvarlig for patruljen - både i Netdelen og på Finalen. Patruljelederen er ansvarlig for alt hvad patruljen foretager sig samt at bruge Væbnermesterskabet på den pædagogiske måde, der passer bedst til kredsen og patruljen. Ud over den ansvarlige patruljeleder kan der være tilknyttet en patruljeassistent til patruljen.
Konkurrencen
Væbnermesterskabet er delt i to dele. Den første del er en Internetkonkurrence med opgaver, der skal løses inden en tidsfrist og Hotspots.
Den anden del af konkurrencen er Finalen. På Finalen mødes alle patruljerne for at være med i et gigantisk løb over hele Storkøbenhavn. Her løses poster fra morgen til sidst på eftermiddagen i et tempo, der passer patruljen.
Der kæmpes...
Væbnere og seniorvæbnere kæmper om en specialdesignet kniv til alle samt en vandrefane. Seniorpatruljer kæmper om en specialdesignet kniv til alle samt en vandreøkse.
Specialisternes kamp
Ud over den ordinære konkurrence kæmpes der i seks specialist kategorier. De seks kategorier er Pionering, Natur, Førstehjælp, Drama/teater, Kristendom og Madlavning. Den vindende patrulje i hver kategori får et diplom for sejren.
Finalens vindere
Ud over vinderne af hele Væbnermesterskabet - kårer vi også Finalens bedste patruljer. Der er altså noget at kæmpe for på Finalen, selvom man ikke har deltaget i konkurrencen på Netdelen. Det er dog kun vinderne af hele Væbnermesterskabet, der vinder knive.
Flere informationer kan ses på Væbnermesterskabets hjemmeside www.mesterskabet.dk
I årene 1942 - 1969 blev der afholdt LAndsPAtruljekonKUrence LAPAKU.
Artikel nr. 1244 - oprettet 17. december 2011 - ajourført - Udskriv
© FDFs Visuelle Museum, Jomsborg. Foto: Sune Lohse, Asbjørn Laurberg, Jonas Schøler Holmriis, Martin Bo Hermansen og Jørn Pedersen m. fl., tekst bl.a.: Christian Cannon.