Af Leif Kastberg

Kaj blev født den 5. maj 1920. Omkring 1934 blev han medlem af K 16, Kapernaum sogn, hvor pastor N. Johs. Lorenzen kom til at betyde meget for Kaj. I øvrigt blev han uddannet som skotøjsekspedient og havde job i en fin skotøjsforretning i det indre København.

Under besættelsen kom han ind i modstandskampen, hvor en ældre førerkammerat, Arvid Hemmingsen, var gruppeleder for ”Væbnerne”. På et tidspunkt deltes den i to sabotagegrupper, ledet af Svend Jespersen og af Kaj.

I Kapernaum Kirke’s 100 års jubilæumsskrift kan man læse om gruppens illegale virksomhed.

I 1944 startede Svend Jespersen og Kaj egen virksomhed: Et sprøjtelakeri, hvor de renoverede cykelstel.
Kaj var meget dygtig til at udføre staferinger. Lakeriet lå på Frederikssundsvej ved Tomsgaardsvej.
Senere flyttede lakeriet til Lerhøj i Bagsværd i en nyopført bygning.

I 1949 havde Kaj en kontrovers med kredsfører Viggo Jørgensen, og han skiftede derfor til F. 3, hvor han var fører i mange år. Årsagen til, at han valgte F. 3 har nok været, at 2. hold på Jomsborg bestod af F. 1, F. 3 og K 16. Jeg blev udnævnt delingsfører i 1955, og Kaj og jeg var så førerkammerater i rigtig mange år.

Kaj fortalte stort set aldrig noget om sine oplevelser under besættelsen.
En undtagelse var et førermøde, hvor han fortalte om en telefonopringning til lakeriet om en sprøjtelakeringsopgave. Men Kaj havde fundet ud af, at opringningen kom fra en mand, som gruppen under besættelsen havde fået ordre om at likvidere, men manden lukkede aldrig op, når de ringede på. Nu fik manden besked på, at de ikke ville arbejde for ham!

Kaj fortalte også om den store sabotage aktion mod General Motors i Aldersrogade. Man forventede, at tysk militær ville komme tilstede, og det var så gruppens opgave at forsinke tyskerne. Men ankom så massivt, at gruppen opgav kampen, og flygtede op i de nærmeste opgange, over loftet og ud på en anden sidegade.

Og den væsentligste beretning fik vi. I 1944 var en del af gruppen trevlet op, og nogle ganske unge sabotører var blevet henrettet i Ryvangen.
I begyndelse af 1945 blev Arvid, Svend og Kaj arresteret og sat i Vestre Fængsel. De blev ofte kørt til Gestapos hovedkvarter i Shellhuset, men ikke den dag englænderne bombede. Men deres sagsakter brændte (og mange Gestapofolk omkom), så Gestapo måtte opgive at stille dem for en krigsret. Arvid kom i KZ-lejre i Tyskland, medens de to andre kom til Frøslev. Her var de endnu i maj 1945.

Den 4. maj gik Kajs kammerater rundt i Frøslevlejren og tuskede sig til nogle små ting, de kunne glæde Kaj med dagen efter. Da fyldte Kaj 25 år. Nu fik han en helt anden og meget glædelig fødselsdagsgave!

Jeg fulgte jo Kaj i mange år. Han var blevet gift med en ”tante” fra Jomsborg, og de fik lejlighed på Provstevej 2A. De fik datteren Margit. De flyttede så til en større lejlighed i Tingbjerg, og senere købte de et parcelhus i Bloustrød.

Det gik stadig bedre med virksomheden i Bagsværd, hvor arbejdsdelingen var, at Kaj ledede ”produktionen”, medens Svend klarede administrationen. Og så var Kaj begyndt at ride. Men under en ridetur i Ermelunden slog hesten voldsomt med hovedet og ramte Kaj, der faldt til jorden, hvorefter hestens satte sig på ham. Han fik kvæstelser i hoftepartiet og måtte ligge længe på hospitalet. Her spekulerede han meget over, hvordan virksomheden klarede sig uden ham. Da han kom tilbage, kunne han konstatere, at han aldeles ikke var uundværlig, og det gav ham et knæk. Det endte med, at Svend købte ham ud.

Imidlertid kunne Kaj ikke finde ud af, hvad han skulle kaste sig over, men fik så det råd af sognepræsten i Bloustrød, at han skulle få et plejerjob på ”Ebberødgård” under Åndsvageforsorgen. Det råd fulgte han, og blev ansat og fik ansvar for en gruppe teenagere. Og de fik akkurat den behandling han i FDF havde givet pogene. Med stor succes.

I sine sidste år var Kaj stærkt plaget af nervebetændelse i benene, og var i den allersidste tid sengeliggende. Han fik en invalidepension fra Frihedsfonden. Da var hans kone Eli (kaldet ”Busse”) død af canser.

Kaj døde i slutningen af 1990erne, og ved bisættelsen i Bloustrød Kirke talte præsten meget om besættelsestiden. Af Kajs datter havde han lånt et lille notathefte, hvor Kaj efter befrielsen havde nedskrevet sine oplevelser. Ved den efterfølgende kaffe i Kajs hus talte jeg med datteren, og det viste sig, at hun aldrig var blevet fortalt om de dramatiske begivenheder med Shellhuset og Frøslev.

FDF - Artikel nr. 5023 - oprettet 24. februar 2014 - sidst opdateret - Udskriv
© FDFs Visuelle Museum, Jomsborg. Fortalt af Leif Kastberg.