Hvordan opstod tanken om et søarbejde (”senioraktivitet”) i K. 23?

Af Warmi Hansen

Efter Hans Panknins start af ”Væbnerlauget” og dets nedlæggelse i midten af 1950’erne meldte tanken sig om en lidt anderledes måde at fastholde kredsens unge i FDF. Poul Hansen og jeg og senere også Leif Petersen (”røde Leif”) snakkede om søaktiviteter primært i sommerhalvåret, da de unge patruljeførere/seniorer jo var engageret i møder og arrangementer i kredsens drengearbejde og ikke kunne tages væk fra dette, som det skete i de år, ”Væbnerlauget” eksisterede.

Via forhandlinger med kredsfører Gunnar Eschelund o.a. tog Poul, Leif og jeg på ”studiebesøg” hos K. 39, ”Søkorpset”, hvis skib ”VICI”, en sejlførende toldkrydser, som vi sejlede ture med i 1958, samt hos de danske søspejdere, nærmere bestemt Søspejdertroppen ”Gry” i Skudehavnen, hvor vi opmålte sejl og materiel. Vi var hurtigt blevet klar over, at hvis projektet skulle lykkes, var det ikke en stor, dyr sejlbåd, vi skulle have, men et rofartøj, der også kunne bære sejl.

Min far leverede tryksager og stempler til Holte Bådudlejning. Bådudlejningen skyldte hans firma penge og var ved at gå konkurs, så min far skyndte sig ud og lagde beslag på den største båd, der var i havnen. Min far var selv sejler og havde en sejljolle liggende ved vores sommerhus ved Balle Strand (Viemose), men havde ikke brug for en stor travalje, og han gav den derfor til FDF. Det førte til oprettelse af K. 23s søafdeling i eftersommeren 1958 med Warmi Hansen som leder.

Gunnar Hansen (Pouls broder) var lige kommet hjem fra militærtjeneste og havde det store kørekort til lastvogn. I løbet af få dage fik vi samlet otte mand, kørte til Holte og læssede båden på en lastbil – og aflæssede den i mine forældres garage på Lindebugten inden vinteren satte ind. Min fars bil måtte så holde uden for!
I vinterens løb arbejdede Poul, Leif og jeg på båden (det var let, da vi alle boede i Lindebugten), så den kunne være klar til foråret/sommeren 1959. MEN nu kom det største problem – hvor skulle båden ligge?

Leif og jeg kørte på cykler fra Hvidovre Havn og fulgte kysten/boldværkerne mod nord (vi var bl.a. inde i det store jernfirma Lemvig-Møller og Munck i Vasbygade, hvor de havde en blind kanal, vi måske kunne ligge i. De tog utroligt pænt imod os, men ville selvfølgelig ikke have en flok FDF-drenge rendende i tide og utide inden for deres aflukkede område – senere hjalp det store firma FDFs Bådelaug ved at bevilge et større beløb til etableringen af bådpladsen ved Kalvebodsløbet samt Iso Kern til isolering på en meter under klinkegulvene i bådhus og klubhus.
Vi tog videre forbi Tømmergraven (Leif var medlem af roklubben, men de ville heller ikke belemres med FDF) til det daværende og nyflyttede Fisketorv i Gasværkshavnen via Kalvebod Pladsvej - Gasværkshavnens Mole, der strakte sig som en ”finger” øst for Fisketorvet ud i Sydhavnen. På molen lå der to bygninger – ”Kalkbrænderrihavnens Grus og Sten” og en lang lukket bindingsværksbygning, som forvalteren fra ”Grus og Sten” oplyste os om var ejet af Danske Studenters Roklub. Deres hovedafdeling lå og ligger i Svanemøllehavnen, men i 30'erne og 40'erne kom behovet for at ro i 8tere, som har en længde på 12-14 m. Denne type havde man ikke plads til i Svanemøllen og derfor havde man bygget et nyt bådhus i Sydhavnen, hvor farvandet fra Slusen til Gasværkshavnen var et godt træningsområde for disse meget lange både.

Poul og jeg besluttede at kontakte formanden for Studenternes Roklub, der boede på Østerbro. Vi trak i fuld galla, op på cyklerne og ud til Svanemøllen – fin og flot ejendom – hvor vi ringede på dørtelefonen, op ad trapperne. Døren blev åbnet af en yngre mand, som så meget forbavset ud og spurgte os, hvor vi dog kendte ham fra. Det viste sig, at han selv havde været medlem af K. 23 under besættelsen og troede, at vi måske bad om penge/hjælp til hans gamle kreds. Vi blev budt indenfor, fik en sodavand og forelagde vores ærinde - at vi søgte et sted at være med vores båd. Det kunne han heldigvis ikke se, var det store problem. I løbet af et par dage ville han give os besked, vores anmodning skulle lige vendes med den øvrige bestyrelse. To dage efter fik vi at vide, at vi kunne komme og hente nøglerne. Ud over liggepladsen til båden, måtte vi også godt trække den på land til vinteropbevaring samt benytte bådehusets øverste rum til sammenkomster, instruktioner og opbevaring af grejet.

I somrene 1959, 60 og 61 benyttede vi Studenternes Roklubs område samt vores båd til et frit og kammeratligt samvær. Når man var ”uddannet” bådfører kunne man frit sejle med båden sammen med kammerater i farvandet mellem Slusen og Langebro. Nøglen til port og hus afhentede man hos Poul eller mig, og hver sejlads skulle indskrives i journalen med navne, tidspunkt og evt. bemærkninger.
Aktiviteterne i Sydhavnen stoppede i 1961, da jeg, Leif og sidst Poul var kommet ind som soldater.

I 1962 henlagde vi sejladsen til sommerlejren på Klintebjerg, hvor FDF Københavns Sommerlejre siden hen gav os tilladelse til at henlægge båden på nordsiden af spisesalen. På sommerlejren 62 fik båden en alvorlig skade i stævnen, blev repareret (af en søspejder fra ”Gry” troppen, der var på ferie i Oddens Bådbyggeri), men båden blev aldrig rigtig god og sødygtig igen.

Båden fik sit endelige slutspil i Klints grusgrav som vikingeofferbåd under en natøvelse på årets sommerlejr 1964.
Materiellet blev afhændet til F. 5 for 500,- kr., som benyttede det til deres robåd på Hald Sø.

Noter:
Båden var en kravelbygget, spejlgattet travalje med et godt slipbart agterspejl, 8½ m lang med plads til 2 x 4 roere samt styrmand.
Sejlføringen var gaffelsejl og fok, hvor instruktionsmaterialet var fra Søspejderne.
FDFs gamle roreglement fra 1907 dannede grundlag for uddannelsen i travaljeroning. Båden havde flagspil agter og førte splitflag med FDF-skjold uden anker i øverste stangfelt.
Søafdelingens deltagere skulle overfor kredsføreren dokumenterer svømmeprøve eller lign.
Søafdelingen fik et engangsbeløb fra kredskassen til køb af korkveste (redningsveste) årer/åregafler, mast, sejl og en klar lanterne.

3. februar 2016

Warmi Hansen

Reference:
Klik på billederne for at se dem i stort format.
K 23
K 39
Billeder fra K 23s skibe

FDF - opslag 5041 - oprettet 16. februar 2016 - sidst opdateret - Udskriv
© FDFs Visuelle Museum, Jomsborg