Det hele startede ved nytårstid 1963, hvor der fra Ansgarförbudet til FDF kom en indbydelse til at deltage i en 'vildmarkslejr' sommeren 1963 i Anarisfjeldene vest for Østersund, hvortil man havde hyret en ekspert i vildmarksliv, Thorvald Wermelin til at forestå arrangementet. Man indbød FDF til at sende 10 deltagere, og med det samarbejde man allerede på det tidspunkt havde med FPF, besluttede FDFs Hovedbestyrelse, at 8 seniorer fra FDF, 2 fra FPF og forbundssekretær Per Ole Jensen som turleder skulle udgøre repræsentationsholdet fra FDF.
Indbydelse til arrangementet skete via Seniorbladet og ved omtale på Virgilielejrene i påsken.
25. juli-8. august 1963:
Vildmarkslejr i Sverige. 1. Anarisekspeditionen. 9 mand fra FDF og 2 FPFere deltog i Ansgarförbundets første vildmarkslejr, der blev den helt store succes.
Arrangementet forløb således: 3 dages træningslejr i en gård, 6 døgns vandring i fjeldet i 4-6 mand grupper, 2 dages afsluttende lejr på gården, og derefter for os danskere 1 døgns ophold i Stockholm.
Ansgarförbundet havde fået friluftseksperten Thorvald Wermelin til at være ekspeditionsleder mod en betaling på 1.000 kr., pengene var givet godt ud, idet han i træningslejren lærte os en masse om at færdes i fjeldene - også i dårligt vejr. De 6 døgn i fjeldene var uforglemmelige ..... med al proviant, telte og fjeldudstyr startede holdet i 4-6 mands grupper op i Anarisfjeldene og travede rundt i disse iagttagende visse ting, en gruppe fjeldenes geologi, en anden fuglelivet o.s.v.
I 1964 var der mange landsforbundsarrangementer, så der blev først plads til en Anarisekspedition efter skolerne sommerferie med Per Ole Jensen som turleder.
Et turudvalg blev nedsat med bl.a. kredsfører Gunnar Starup-Hansen og geolog Steen Andersen begge fra F. 5 samt seniorer, der havde kendskab til vildmarksslejre.
Ved udvalgsmøde den 29. januar 1964 blev alt om den kommende ekspedition tilrettelagt.
16.-26. august 1964:
2. Anarisekspedition med 33 deltagere i vildmarken.
Forberedelserne til denne ekspedition samt 3. og 4. Anarisekspedition skete med stor indsats fra en del af tidligere deltagere.
På turen var der besøg af DR - Danmarks Radio.
16.-17. oktober 1964:
Sammenkomst i "Anaris-klubben", hvor en stor del af vildmarksekspeditioners deltagere deltog.
Der blev nedsat et udvalg til at varetage interessen for vildmarkslejre i FDF. Blandt udvalgsmedlemmer var Ivan Tolborg, Randers 3 og Christian Balslev-Olesen, Gørlev.
14.-24. juli 1965:
3. Anarisekspedition.
Efter ekspeditionen kom der tanker om alpinteknikkursus på Bornholm i efterårsferien, skiture i juleferien og Grønlandstur.
![]() |
Holdet mødtes i Hirtshals, fra Kristianssand kørte vi 220 km til Ådneram hvor Stavanger turistforening havde udlejet deres turiststation til os.
Terrænmæssigt lå turiststationen ideelt, turen var tilrettelagt på at deltagerne skulle lave alt: Mad, underholdning, rengøring m.v.
Der var en professionel skiinstruktør til at instruere i skiløb de første 3 dage. 4 KFUM-spejdere fra Stavanger deltog i turen og gik vældiggodt ind på holdet. Der var en del uheld: 9 par brækkede ski og desværre et brækket lårben, sidstnævnte uheld skete en dag, hvor vejret var meget hårdt - snestorm - men det lykkedes bl.a. ved en fastboende nordmands store hjælp at få ham bragt til hospital, de første 2 km på slæde, de sidste 140 km pr. ambulance med sneplov foran.
8 mand byggede en snehule og levede i denne et døgn.
Nytåret blev fejret på festlig vis.
Døgnet startede med snestorm, vejret var temmeligt hårdt!
Vejen til turiststationen lukkede, således at holdet, da hjemturen skulle starte, måtte løbe bussen 10 km i møde på ski med fuld oppakning - effektfuld afslutning på turen.
Hjemturen forløb godt.
![]() |
(klik) |
12.-22. juli 1966:
4. Anarisekspedition (vildmarkslejr). 34 deltagere. Turen var lagt tilrette efter samme retningslinier som året før. Gruppernes arbejde, provianteringen, udstyr m.m. ordnedes af deltagerne på ganske udmærket vis. Vejrmæssigt var lidt af hvert - regn, storm og bragende hede.
Disse ekspeditioner bør fortsætte og gerne på distriktsbasis.
26. december 1966-4. januar 1967:
Deltog 35 seniorer i en skitur til Norge til KFUM spejdernes træningscenter Viberg ved Gjøvik. 5 norske spejdere deltog og var med til at gøre turen til en succes.
Fint terræn,forholdsvis gode bygninger (ombygget skole). Turen havde en vældig god instruktør i 4 dage.
Nytårsaften er der fakkeltog på ski til midnatsgudstjenesten i Haug.
Referencer:
Jørgen Andersen: Anaris – hvor FDFs fjeldvandrings-vugge stod!
FDF - Artikel nr. 3462 - oprettet 16. januar 2020 - ajourført - Udskriv
Jørgen Andersen -
Christian Balslev Olesen -
Per Ole Jensen -
Hans Simonsen -
Gunnar Starup-Hansen -
Ivan Tolborg
F. 5 -
Frederiksværk -
Gørlev -
Odense 5 -
Randers 3
Ansgarförbundet -
Seniorbladet
Vigilielejre: Lejrer for seniorer almindelivis i påske. Den danske ordbog: vigilie, forberedelser natten før en stor fest i den katolske kirke. Siden middelalderen har ordet betegnet hele dagen før en fest, jf. juleaftensdag i dansk tradition.
© FDFs Visuelle Museum, Jomsborg.