FDF Begivenheder / Anekdoter udarbejdet til BlåNet i forbindelse med FDFs 100 års jubilæum i 2002.
I mange af begivenhederne og anekdoterne er der link til i FDFs Visuelle Museum.

Kun 21 år: FDF blev stiftet af arkitekt Holger Tornøe på Frederiksberg den 27. oktober 1902, hjulpet af stud. theol. Ludvig Valentiner, de var begge 21 år, da de stiftede FDF.

Sand i sandkagen: På den første landslejr i 1926 besøgte Christian X lejren og drak kaffe med lejrchefen og hans stab, og det siges, at Majestæten sagde: ”at han aldrig før har fået sandkage med så meget sand i”.

Fars egne drenge: FDF protektor Frederik IX dirigerede ved flere lejligheder FDFs orkestre fx ved orkesterstævner. Ved indvielsen af FDFs hus på Hjalmar Brantings Plads kaldte han FDF for: ”Far’s egne drenge”.

Vaskebjørn: I forsøg på at tjene penge til FDFs skrantende pengekasse i 1924, fandt hovedbestyrelsen på, at sælge sæbe med navnet ”Vaskebjørn” Salget foregik under sloganet: Hvorved skal man vaske børn? – Naturligvis med ”Vaskebjørn”. Det blev en økonomisk fiasko, så der kom ingen penge i kassen!

Dannebrog: I 1910 fik FDF sin første Landsforbundsfane, den var speciel, da den havde Rigsvåben i midten af korset. I 1951 fik FDFs søkredse lov til at flage med splitflag med anker og FDF-skjold i øverste røde felt.

March- og lejrsangbogen udkom første gang i 1916 og der er kommet en ny udgave hver år siden 1929. I dag kan man også få de nye sange på CD. March & Lejr blev en bestseller med et oplag på flere hundrede tusinde, og blev bl.a. benyttet af spejderkorpsene.

Glimt: Glimt og dets forgænger Danske Drenge er Danmarks ældste børneblad. Det første nummer udkom i 1906 og blev i starten udgivet hver fjortende dag.

Violiner: FDFs første orkester i 1903 var et stryge – og blæserorkester. Et år efter opgav man det med strygere (violiner). Blæserne blev dog ved og FDF blev kendt for sine brass band.

Altid sang: Vi altid har sunget i FDF. Den nye FDF-sangbog har haft flere forgængere, Syng Blåt, Den Grå, Danske Drengs sangbog samt Sange og salmer for Frivilligt Drenge-Forbund. FDF har udgivet sangbøger helt tilbage til 1903.

Kun Frederiksberg: Fra starten var det meningen, at der kun skulle være FDF på Frederiksberg. Men idéen var så god, at allerede i 1905 kom FDF afdelinger i Valby, på Østerbro, i København, og bevægelsen fik også en kreds i Aalborg. FDF blev en bevægelse.

Ret ryggen og tal sandhed: FDFs løsen, som stod på FDFs bæltespænde var hentet fra indgangspartiet på gymnastikhuset på Vodroffsvej (nuværende Helle Godved Skolen). Mange gamle FDFere kan huske, at førere ved mødets slutning sagde ”Ret ryggen og tal sandhed”, hvortil drengene i kor svarede ”Altid rank og sand”.

FDF i krise: FDF startede i 1903 med 3 kredse, men 3. kreds blev kun 9 måneder gammel. Nogle FDF-drenge ”tabte” ved en gymnastikaften en æske knaldhætter ud på gymnastiksalens gulv. Skoleinspektøren indberettede dette til skoledirektøren og kredsen måtte lukke. Det var den første krise i FDF!

FDF bøger: FDF har haft eget forlag og boghandel og udgav mange drengebøder fx Gunnar Jørgensens "Flemming” bøger og Danmarks første Fodboldbog.

FPF: Den første FPF-kreds blev startet i Vanløse i 1951, det var kredsfører Willy Gravesen i K 19, som tog initiativet og blev dermed FPF’s stifter. Den 5. juni 1952 blev Landsforbundet Frivilligt Pige-Forbund stiftet.

Hvid, grå og så blå: FDFs første forbundsdragt var en hvid bluse (sømandsbluse) med en rundhue. I 1919 blev væbneridrætten indført, hvor man skulle ligge i telt og lave mad over bål. Den hvidebluse blev udskiftet til den mere praktiske grå bluse med knickers. Den grå forbundsdragt holdt helt hen til 1970, hvor FDF skiftede til den blå.

I 45 år: Ludvig Valentiner var FDFs første kredsfører i 1902 og han var formand for FDF i 45 år fra 1909–1954.

Riddere: FDFs stifter Holger Tornøe og FDFs formand Ludvig Valentiner blev ridder af Dannebrog ved FDF 25 års jubilæum i 1927.

LAPAKU: Det var væbnernes LAndsPAtruljekonKUrrence, en dyst der kørte fra 1942 til 1966. Hver måned igennem vinteren skulle væbnerpatruljerne løse en opgave og sende den til bedømmelse. De bedste samledes på Sletten i en uge, hvor man kæmpede om at blive FDFs bedste væbnerpatrulje.

Pigeskole: FDFs Bycenter Rysensteen overtages i 1989 af FDF/FPF. Rysensteen var tidligere kommuneskole. Den startede, som privatskole og hed Frk. Engelhardt Pigeskole.

Thorvald: FDFs første sommerlejrbygning ”Thorvaldsminde” på Jomsborg, blev opkaldt efter en frisk FDF dreng der hed Thorvald, han døde af blindtarmbetændelse, det var i 1905 samtidig med grundstenen blev lagt til bygning.

Bryllup: FDF fra 1902 og FPF 1952 slog pjalterne sammen i 1974 og blev til FDF/FPF. Det var næsten umuligt at sige, så i 1994 blev navnet til FDF og det gamle FDF-skjold, der er tegnet af Holger Tornøe, blev mærke for både piger og drenge.

Landets største: Da K 9 var landet største kreds med over 500 medlemmer havde man den tradition, at man for hvert påbegyndt 100 medlemmer havde en fane med. Så man kunne se K 9 marchere med 6 faner. Når kredsen var på marchtur og skulle gennem Nørrebro’s Runddel, så var de sidste drenge ikke kommet ind i runddelen inden de første forlod den.

Forældrebesøg: FDFs første landkoloniinspektør F. A. Schleppegrell beordrede ved forældrebesøg på Jomsborg, at de ”grimme snore” skulle pilles af rulleskinkerne inden kogning. - Resultatet var ubeskriveligt.

FDF sange: FDFs hymne ”Langt over Lande” er fra 15 års festen i Odd-Fellow-palæet i 1917 og Væbnersangen er skrevet til sektionførerstævnet i 1915. Begge er skrevet af Rudolf Bruhn, ligesom bogen ”I sommerlejr”.

Vork: På FPF’s landslejr i 1965 på Vork, ”genopstod” Egtvedpigen, hvorved hun blev udgangspunktet i lejren Tema. - Vork var oprindelig FPFs ledertræningscenter

Sletten: Den første del af Sletten blev købt for landslejroverskuddet i 1926. Fra slutningen af 1950’erne opkøbte FDFs hovedbestyrelsen jordene og skoven omkring ”det gamle Sletten”, sådan at vi i dag ejer et området på 260 tdr. land.

Klintebjerg: Københavns første sommerlejr. Lå på toppen af Odsherred. Lejren var et gammel kalkværk, der i 1907 blev bygget om til sommerlejr med bl.a. sovesale med hængekøjer. Klintebjerg fik i 1907 et tilskud til ombygningen på 100 kr. fra Københavns Børnehjælpsdag.

6 kr.: De første sommerhold på Landkolonien Jomsborg kostede 6 kr. for fjorten dage. Lejrene blev ledet den unge fører F. A. Schleppegrell, der var barnebarn af generalen fra tre års krigen.

Protektor: Ved det første orkesterstævne i 1925 i Århus, var kronprins Frederik protektor. Da han i 1947 blev konge blev han protektor for FDF, dette blev efterfulgt af hans datter, som FDFs protektor.

3. Pilteklasse: I drengenes vejledning fra 1955, står følgende minimumskrav for at kunne rykke op i væbnerelevklassen: 1. Kristendomskundskab, 2. Grundig kendskab til FDFs historie og formål. Kendskab til FDFs organisation. 3. Flagets historie, mål og brug og kunne, Vaj højt, vaj stolt. 4. Marchøvelser og FDF-anstand. Der udover var der frivillige prøver i kend din by, 15 km gåtur på 3 timer, gymnastik, Fri idræt og svømning.

Udenlands: FDFs første store ture til udenlandet var i 1907 og 1910, hvor et landshold drog til Sverige og i 1911 til Norge. Først i 1922 var der et landshold i England underledelse af forbundssekretær Axel Bang.

Landsforbundet: Nok er FDF fra 27. oktober 1902, men på et møde den 5. november 1905, fik Landsforbundet Frivilligt Drenge-Forbund sin endelige form. FDF var nu en bevægelse over det hele landet.

Blæsere: Ved orkesterstævnet i Odense i 1946 dirigerede kronprins Frederik (senere Frederik X) alle 900 blæsere. Det var et år, hvor der skete meget i FDF: Lapaku, instruktionslejr, instruktionsskole, præstelejr, kammeratskabslejr på Jomsborg og orkesterstævnet i Odense.

Forbundsdragten: I reglement for forbundsdragten fra 1948 var der fem muligheder for forbundsdragter i FDF. 1. Den grå poge-sweater med baskerhue, men kun for poge. 2. Den hvide bluse med rundhue for pilte til patruljeførere. 3. Den gråbluse med knickers for alle medlemmer. 4. Den grå førerjakke for fører og bestyrelsesmedlemmer. 5. Førerkasket til almindeligt jakkesæt også for fører og bestyrelsesmedlemmmer.

Bavnelejre: På grund af den tyske besættelse kunne vi ikke holde landslejr i 1942. Derfor samledes man kreds- eller distriktsvis til lejr i samme periode og tændte en bavn (= vedstabel, der antændes som signal) på samme tid over hele landet.

Holger Tornøe, arkitekt (1881-1967): Stiftede FDF som 21-årig. Var FDFs formand fra 1902 til 1909 og var derefter livsvarigt medlem af FDFs hovedbestyrelse. Æresmedlem af FDF. Blev ridder af Dannebrog ved FDFs jubilæum i 1927.

Ludvig Valentiner, provst (1881-1959): FDFs første kredsfører. Var FDFs formand i 45 år, han blev derefter æresmedlem af FDF og livsvarigt medlem af FDFs hovedbestyrelse. Blev ridder af Dannebrog ved FDFs jubilæum i 1927

Væbnerløfterne: Som væbner vil jeg kæmpe for altid at være ren og sand. Som væbner vil jeg fri og villig gøre min pligt i mit hjem og men gerning, i FDF og vort land. Som væbner vil jeg stræbe efter altid at have en god samvittighed overfor mennesker og overfor Gud.

Skræp på Jomsborg

Skræp: Når drengene fra Jomsborg besøgte den gamle fører oberstløjtnant S.J. Bang, nabo til Jomsborg og Holger Tornøe, blev der fortalt historier og til slut skulle drengene prøve at løfte Sværdet Skræp med en arm. – Dette lykkes aldrig. Sværdet er i dag på FDF Museet på Jomsborg, hvor nuværende medlemmer kan prøve kræfter.

Tornøe’s hjem: De første mange forbundsdragter og FDF skjold blev lavet i Holger Tornøe’s fars atelier på Frederiksberg, der blev øvet med buldrende trommer og skrigende signalhorn, og en damekreds under Tørnøe’s mor syede stabler af forbundsmærker.

De første FDF-skjold: Damekredsen under ledelse af Holger Tornøe’s mor, lavede skjolde således: Tilklippede røde skjoldbunde, stift gazestof til støtte og hvidt lærred til bagklædning, desuden hvide bændler til det hvide kors, hvor bogstaverne blev FDF med punktummer blev broderet og endelig en blå snor der omkrandsede skjoldet.

Landslejre: FDF har holdt landslejre i Hørhaven ved Marselisborg i 1926, 1932, 1937, 1947, 1952, 1957 og 1962. Derefter er der holdt landslejre på Sletten i 1967, 1972, 1976, 1981, 1986, 1991, 1996, 2001, 2006, 2011 og 2016. FPF havde deres egne landslejre i 1956, 1960, 1965 og 1970. Fra 1976 var FPF med på Sletten.

Landsmusikstævner: Der har været landsorkester- og musikstævner i FDF i Århus i 1925, Vejle 1931, Ålborg 1935, København 1939, Odense 1946, Århus 1950, Sønderborg 1954, Herning 1959, Ålborg 1964, Odense 1969, Hillerød 1974, Fredericia 1979, Esbjerg 1984, Holstebro 1989, Hvidovre 1994 og Herning 1999.

Kendte i FDF: Som børn og ledere har mange kendte tilbragt mange timer i FDF som medlemmer. Her kan nævnes skuespillerne Ulf Pilgård, Per Pallesen og Jan Schou. Sangerne Peter A.G, Noller fra brødrene Olsen og C.V Jørgensen. Af andre er der, Biskop Erik Normann Svendsen, miljøminister Svend Auken, TV direktør Jens Fr. Lawaetz og Gøjleren Tribini fra Bakken. Listen er dog meget længere endnu, så sidst vil vi nævne Grev Ingolf af Rosenborg og Randi fra Big Brother.

Blomster: På Marselisborglejren i 1937 var der besøg af både Kong Christian X og Dronning Alexsandrine, kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid, i af al forvirringen overrakte man godtnok en buket blomster til Dronning Alexandrine og den anden buket til kronprinsesse Ingrid fik Christian X. – Stor panik!

Grundsten: Bjørnebo’s grundsten på Jomsborg er en stor overlægger sten fra en kæmpehøj, stenen har indhugget FDFs motto: Med Gud for Danmarks Ungdom. Stenen blev rejst i 1908.

2 døre: Forfatteren og den katolske præst Peter Schindler, der var en af de første FDF-drenge skriver i sine erindringer om de to døre der har betydet mest for hans liv . Den ene dør var hoveddøren hjemme hos Holger Tornøe, hvor der på dørskiltet stod Wenzel Tornøe, figurmaler. og den andet var døren til Vatikanet.

De andre: FDF er fra 1902, DUI Leg og Virke er fra 1905, Det danske spejderkorps og KFUM-Spejderne er fra 1910, KFUK-spejderne er fra 1919 og sidst kom FPF i 1952.

Kongehuset: Det danske kongehus er altid stået FDF meget nær. Ved arrangementer i FDF har Kong Christian X, Dronning Alexandrine, Kong Frederik IX, Dronning Ingrid, Dronning Magrethe II og prins Henrik deltaget årene igennem. Grev Ingolf af Rosenborg har endda været medlem. Der var en tæt kontakt mellem Frederik IX og FDFs formand Ludvig Valentiner.

Aldrig: FDF har tiderne igennem købt mange besiddelser, såsom Jomsborg, Sletten og Rysensteen samt et væld af hytter, sommerlejre og kredshuse. På indkøbsseddelen har der i årenes løb også været andre ting, såsom en kystkrydser, Lilleøen ved Jyllinge, Gladsaxefortet, Middelgrunden, Fregatten Jylland og Flakfortet, som ikke blev til noget.

Geværer: På FDFs øvelsesplan var gymnastik og eksercits en væsentlig ting ved FDFs start. Så når drengene skulle lære, at marchere måtte man da have nogle geværer til dette. Man lånte 120 rifler på tøjhuset til denne brug – men det var just ikke populært i offentligheden, så dem tog man endelig afsked med i 1909.

Sommerlejren: FDF var først med det at tage på koloni, sommerlejren blev skabt med Jomsborg i 1905. Andre havde dog taget ud tidligere, men FDF var først med en grundmuret bygning som et sommerhjem. Bygningen Thorvaldminde tegnet af Holger Tornøe var den første bygning på Jomsborg.

Katamaran: Holger Tornøe tegne også katamaraner til FDF, en kreds byggede en i kælderen på en skole, opkaldte den efter Holger Tornøe da den var færdig, men hvordan får man en katamaran ud af en almindelig dør. Skibet skulle ikke ødelægges, så måtte man bare rive døren ned, så man kunne komme ud.

Jomsborg: FDFs første landskoloni Jomsborg blev Frederiksbergdrengenes sommerlejr. Koloniens sommerlejrbygning ”Thorvaldsminde”, blev opkaldt efter en frisk FDF dreng der hed Thorvald, han døde af blindtarmsbetændelse, det var i 1905 samtidig med at grundstenen til bygningen blev lagt.
Klintebjerg: Københavns første sommerlejr. Lå på toppen af Odsherred. Lejren var et gammel kalkværk, der i 1907 blev bygget om til sommerlejr med bl.a. sovesal med hængekøjer. Klintebjerg fik i 1907 et tilskud til ombygningen på 100 kroner fra Københavns Børnehjælpsdag.
Klinteborg: Københavns anden sommerlejr ved Fårevejle. Lejrens første område på 25 tdr. land blev købt for 7.300 kroner med 10 kroner i udbetaling.
Møgelø: En af første sommerlejr i provinsen. Ligger i Julsø og ejes Silkeborg FDF er på 4 tdr. land. Kostede med bygning 3500 kr.
Bogensholm: . Aarhus FDFs sommerlejr.
Sletten: Den første del af sletten blev købt for landslejroverskuddet i 1926. Fra slutningen af 1950’erne opkøbte FDFs hovedbestyrelse jordene og skoven omkring ”den gamle Sletten”, sådan, at vi i dag ejer et området på 260 tdr. land, så stort, at vi kan holde landslejr på egen grund.
Vork: FDF havde Sletten som ledertræningscenter, mens FPF havde Vork i Vejleådalen ved Egtved, som ledertræningscenter. Da FPF holdt landslejr på Vork i 1965 ”genopstod” Egtvedpigen, da hun var en del af landslejrens tema.

	Holger Tornøe (1881-1967): Stiftede FDF som 21-årig. Var FDFs formand fra 1902 til 1909 og var derefter livsvarigt medlem af FDFs hovedbestyrelse. Æresmedlem af FDF. Blev ridder af Dannebrog ved FDFs jubilæum i 1927.
	Ludvig Valentiner (1881-1959): FDFs første kredsfører. Var FDFs formand i 45 år, han blev derefter æresmedlem af FDF og livsvarigt medlem af FDFs hovedbestyrelsen. Provst på Fyn.
	Axel Bang (1889-1945): Indmeldt i K 1. Landsforbundssekretær og generalsekretær i FDF. Indførte væbneridrætten i 1919. Sognepræst i Aalborg.
	Poul Schou (1898-1983): Vejledreng. Første FDF-dreng der blev formand for landsforbundet. Havde forinden været forbundssekretær. Domprovst i Haderslev.
	Aage Rostrup (1877-1946): Kredsfører i K 1. FDFs hovedbestyrelses næstformand og sekretær. Formand for FDF i København og senere Københavns første distriktsleder. Havde sommerhus ved siden af lejren Klinteborg. Skrev FDFs historiebog: ”Vort Forbunds Historie”.
	Willy Gravesen (1910-1998): Århusdreng og – fører. Generalsekretær i FDF. Var kredsfører i K 19 i Vanløse i København og oprettede her den første FPF-kreds og blev således FPFs stifter.
	Helle Petersen (1920-2003): FPFs sidste formand. Kredsfører i Herlev og Birkerød. Redaktør af FPFs bladet Førernyt/Ledernyt.

Udarbejdet af Erik Rasmussen FDF Museet på Jomsborg inden udgivelsen af "Da KONGEN fik SAND i KAGEN".
Personopkysninger mm. justeret i 2024.

Se også "En saga om Holger og Ludvig"

Artikel nr. 1000 - oprettet 12. marts 2013 - ajourført - Udskriv
© FDFs Visuelle Museum, Jomsborg