Ved FDFs start i 1902 var kredsen opdelt i delinger, der igen var opdelt i sektionen, derfor fik lederne title efter hvor de var placeret i kredsen.

Førerne forbundsdragt var fra 1902 alminde jakkesæt med FDF-kasket. Med væbneridrættes indførsel i 1919 fik førerne mulighed for at bære den grå forbundsdragt dels som "væbnerbluse" og dels som en jakkeuniform. Til forbundsdragten bar man i starten blå slips, men fra 1935 det ternede førertørklæde.

Kredsfører: Leder af kredsen. Titlen blev i 1970 ændret i kredsleder.

Kredsfører under landsforbundet: Hæderstitel indført i 1929. Afløst i 1934 af FDFs hædertegn.

Delingsfører: Leder af en deling og senere leder af en klasse. Titlen blev i 1970 ændret i leder.
Aldersgrænsen var 20 år, da delingsfører i 1970 blev til leder blev alderen til 18 år.
For at bliver udnævnt til delingsfører skulle man underskrive en førererklæring, med udnævnelsen modtog man førerbestalling senere en man førerudnævnelse fra FDFs Hovedbestyrelse.

I 1952 fik hovedbestyrelsen bemyndigelse for en periode på 2 år, at udnævne kvindelige delingsførere.

Halvdelingsfører: Aldersgrænsen var 17 år senere 18 år. Blev i 1936 afløst af instruktører.
Halvdelingsførerne skulle også underskrive en førererklæring og fik så en førerbestalling, som skulle fornys når man blev delingsfører.