Fra 1959 ejede K 28 hytte Frederiksholm, som var beliggende i Ravnholt Skov lidt nord for Farum. Det usædvanlige ved lejrhytten var, at den var dekoreret indvendig af kunstnersammenslutningen COBRA.
I Rudersdal Avis og Furesø Avis har bragt artikeler om lejrhytten bl.a. nedenstående, der giver et indtryk bygningsværkets historie:
Weekendhyttens foreløbige endeligt
Fra smukt bygningsværk til ruin
En kold februardag i 2003 banede jeg mig vej ind i den snedækkede skov ved Bregnerød Kro. Efter en times søgen fandt jeg resterne af hytten, godt gemt imellem træer og buske. Resterne, det var mursten, lå spredt i et tilgroet vildnis. Et enestående kunsthistorisk mindesmærke var væk.
Kun navnet Frederiksholm på en mursten vidnede om en svunden tid.
Men stedets ånd var der stadig. Med lidt fantasi kunne jeg fornemme Asger Jorns skridt op ad trappetrinet, det eneste der er tilbage. Jeg forestillede mig de unge arkitektstuderende sidde forelsket i vinduet, jøderne der skjulte sig for tyskerne, fremmede hærværksmænd på spil , FDF ere på weekendtur, den bidende kulde og fugtens indtrængen om vinteren. Ja, netop fugten blev hyttens banemand.
Da FDF i 1959 købte hytten opdagede man, at fundamentet var muret og ikke betonstøbt og at det fugtstandsende lag i soklen manglede. Derved trængte fugten op i væggene og ødelagde Cobrakunstnernes vægdekorationer.
Væggene blev vasket ned. Man vidste ikke bedre. Loftet var også medtaget. Når der blev fyret, dannedes der kondens, på tagpappets underside, hvorved loftet gradvis rådnede.
Virtus Schade kæmpede for at redde Cobra loftet. En konservator fra Statens Museum for Kunst foreslog, at FDF skulle henvende sig til Ny Carlsberg fondet. Der var ingen interesse. Statens kunstfond var heller ikke interesseret, selvom Mogens Balle, en af Cobra-loft malerne, tilbød sin hjælp. Louisiana sagde også nej. Hytten stod nu helt ubenyttet hen i et par år.
Erik Petersen , FDF gik direkte til kulturminister Bodil Koch, der bad om udtalelse fra Statens Museum for kunst og Akademirådet. Tommelfingeren vendte nedad.
Akademirådet anbefalede dog at gennem fotografere udsmykningen til Statens Fotosamling på Charlottenborg; men budget-uoverensstemmelser bevirkede, at der ikke blev fotograferet. Kulturministeren henlagde sagen.
I 1969 fik Virtus Schade forkøbsret på kr. 10.000 for det 35 kvadratmeter store Cobraloft. Borgmester Paul Fenneberg Lyngby købte det. Falck nedtog det. Det blev restaureret og ophængt på Sophienholm. Herefter forfaldt hytten helt. Rigsantikvar P.V. Glob sagde, at der ingen undskyldning var for de ansvarliges holdning.
Der har været planer om at opføre hytten efter original tegninger og indrette den til Cobramuseum.
Et sådan museum mangler Danmark, sagde Theo Wolvecamp den hollandske cobramaler, bl.a. kendt fra Louisiana udstillingen, Vitalitet i kunsten 1960.
Med venlig hilsen
Kurt Randløv
COBRA var en europæisk avantgardebevægelse som var aktiv mellem 1949 og 1951. Navnet på bevægelsen er skabt af Christian Dotremont og dannet af forbogstaverne på medlemmernes hjembyer: København (COpenhagen), Bruxelles (BRussels) og Amsterdam.
COBRA blev dannet den 8. november 1948 i Paris på Hotel Notre Dames café, da seks kunstnere underskrev en kort erklæring udfærdiget af Christian Dotremont. Erklæringen tog afstand fra det manifest, som franske og belgiske revolutionære surrealister havde underskrevet året før. COBRA-gruppens erklæring blev underskrevet af Christian Dotremont, Joseph Noiret, Asger Jorn, Karel Appel, Constant og Corneille.
COBRA-bevægelsen talte i begyndelsen kunstnere fra den danske gruppe Høst, den hollandske gruppe Reflex og Den Belgiske Revolutionære Surrealistiske Gruppe. Senere bredte bevægelsen sig til andre lande.
Billedkunstnerisk er gruppen kendetegnet ved en abstrakt ekspressiv stil med inspiration i børnetegninger, nordisk mytologi etc. Gruppen ønskede eksperimentel fornyelse af det eksisterende kunstudtryk og mange af medlemmerne havde afsæt i den eksisterende surrealisme. I modsætning til surrealisterne ønskede COBRA-kunstnerne et abstrakt formsprog, der i større grad kunne udtrykke det ubevidste, som også surrealisterne ønskede.
COBRA havde desuden en markant politisk og social dimension, der var baseret på en kritik af samtidens koldkrigs-samfund.
Der er et COBRA-museum i Amstelveen, Holland.
COBRA hed også det tidsskrift, som bevægelsen stod bag. Det første nummer udkom i København i marts 1949.
Frederiksholms levetid:
- 1937: Areal stillede til rådighed af Frederiksholms Teglværk for arkitektstuderende, der opfører en lejr.
- 1958: K 28 køber hytte og grund.
- 1969: Hytten rives ned.
- 1977: K 28 lukker og grunden overgår til landsforbundet.
FDF - opslag 0945 - oprettet 2. november 2011 - sidst opdateret - Udskriv
© FDFs Visuelle Museum, Jomsborg
Kilder: www.cobramuseum.dk, Rudersdals Avis, Furesø Avis og Wikipedia.