FDFs Kerneaktiviteter
Orkester

Her kommer en beskrivelse af orkesterarbejde i FDF. Nedenstående er tænkt som elementer, der kan indgå i beskrivelsen.

Beskrivelse - Hvornår - Personer - Illustrationer - Håndbøger mm. - Nyttige link - Noter - Redaktionelle bemærkninger


Beskrivelse af aktivitet:

Hvornår blev aktiviteten benyttet:

Musik og orkester er beskrevet i FDFs første beretning fra 1904. Bl.a om oprettelsen af orkestret.

Aïda-horn og lurer.

FDF-musikken gennem tiderne af Erik Agerskov Pedersen.
Følgede personer er omtalt i FDFs Visulle Museums Blå bog: Hugo Amdorf, Herbert Møller, Poul Riis, O. Rosing-Schow, H. Th. Rützabech, Holger Tornøe og Ludvig Valentiner.
Kredse: K 14, K 23, Kgs. Lyngby og Viborg samt orkestret Concord

Perioden 1903-1970 (1970 Fritidsloven; musikskoler tog over og 2/3 af FDFs orkestre døde ud), men orkesterarbejdet fortsatte dog i flere/mange kredse.

FDFs deltagelse på årsmøderne i Sydslesvig.


Personligeheder omkring aktiviteten.

Illustrationer:
Billedserie af orkestre.


Orkester

Orkesterstævne 1967
Årsmøde i Sydslesvig 1981
Årsmøde i Sydslesvig 1981

Frederiksbergs orkester i 1908.
"Livets gang i Lidenlund", tegneserie i dagbladet Politiken
Tegninger af Viggo Bang fra 1926

Håndbog og instruktionsmaterialer:

Håndbøger til musikarbejde.

Orkester partiturer


Nyttige link:

Noter:
Klip om orkester:
Det første Orkester Aage Rostrup: Vort Forbunds Historie:

I December Maaned begyndte en Agent Hofmann-Schilder at indøve blandet Stryge- og Blæse-Orkester, som holdt Øvelser i Bankdirektør Valentiners Hjem paa Hortensiavej. Fra den første Prøve meddeler Læreren, at der var mødt 2 Pianister og 4 Vio­linister, mens de 6 andre var forhindrede; de øvede fra Kl. 7-10¾; følgende Stykker nævnes: »Kong Christian«, »Der er et Land«, »Vift stolt paa Codans Bølge«, »Der er et yndigt Land«, »Lorelei« og »Til min Sangfugl«; de to sidste som Violinsoloer. - Desværre viste det sig efter knapt et Aars Forløb, at Læreren ikke magtede Opgaven.
I August 1904 drøftede Bestyrelsen for første Gang Spørgsmaa­let om et Blæseorkester, paa Foranledning af et Forslag fra en Fader, Fabriksbestyrer Andersen, der selv fortæller, at Tanken kom til ham en Søndag i Sommeren 1904, da han saa FDF drage ud paa Marchtur ud ad Roskildevejen: »Jeg saa de glade Barne­ansigter og tænkte: de maa kunne gøres endnu gladere, men hvorledes? Fri Natur var der jo nok af; elskværdige unge Mennesker som Ledelse ligeledes, et smukt Forhold mellem disse og Dren­gene gjorde sig ogsaa gældende. Hvorledes og hvormed kunde da disse Drenge særlig glædes? Det viste sig hurtigt. - Da Ordren lød: March! lod en Tromme, en Fløjte og et Signalhorn sig høre i al Beskedenhed; jeg sag da Midlet. Altsaa Løsenet var: Musik!« - Og ved Bestyrelsesmødet 8. Oktober 1904 vedtoges det at oprette »FDF's Orkester- og Musikskole« med en særlig Bestyrelse, bestaaende af Tandlæge Chr. Gravesen senior, Fabriksbestyrer C. L. Andersen og Maler P. Petersen (senere: Holde). Der vedtoges sær­lige Bestemmelser for Skolen; i Paragraf 2 formes dens Formaal saaledes: »Formgalet for FDF's Orkester skal være at støtte FDF i dets Bestræbelser i saa vid Udstrækning som vel muligt, og alt, hvad der skal foregaa indenfor Afdelingen, maa være stemmende med den Aand og Tone, hvori FDF efter sine Love og Kredsregler skal ledes.« I Paragraf 4 hedder det: »Den engang valgte Besty­relse supplerer sig selv«, og Paragraf 5 bestemmer: »FDF's O. & M. S. (Orkester- og Musik-Skole) maa arbejde pekunikært selvstæn­digt, og de Beløb, som er nødvendige ved Anskaffelsen af Instru­menter, Vedligeholdelse af samme, Lærerkræfter, Noder m. m., maa skaffes til Veje, enten som Tilskud fra FDF's Hovedkasse eller som Kontingent fra Eleverne, Indtægt ved Koncerter, Dannelse af Musikforening eller lign.« Og endelig forordner Paragraf 9 og 10: »Medlemmer af Orkestret og de Elever af O. & M. S., som ere fast ansatte som Signalblæsere eller Fløjtenister, bære røde Klasse­mærker i Stedet for de blaa«; og: »Sektionsførere ved Orkestret eller Musikskolen mærkes med et rødt M. S. i Stedet for Kreds­tallet mellem Skjoldet og Klassemærket«.
Denne Dato, 8. Okt. 1904, kan da bestemmes som Stiftelsesdag for FDF's Orkestermusik. Den 12, mødte ca. 60 Drenge om Aftenen paa Nyelandsvejens Skole for at blive prøvede, om de egnede sig til at faa Undervisning i den nyoprettede 0. & M. S. Alle tre Med­lemmer af Bestyrelsen var til Stede, og desuden den unge Tand­lægestuderende C. C. Gravesen, der som Delingsfører blev den første »Fører« (ikke Dirigent eller Lærer) for Orkestret, samt Hoffmann-Schilder, hvis Orkester var ophævet den 27. September.
Blandt de godkendte var en 13-aarig Dreng, Oluf Rosing-Schow, som næsten med det samme blev Orkester-Dirigent, og som gennem Aarene kom til at betyde uhyre meget for FDF's Orkestermusik.

Tivoligarden Førerbladet september 1913:

Forlystelsesetablissementet "Tivoli" i København har noget, der kaldes en "Garde", bestaaende af et halvt hundrede uniformerede Drenge, der med et stort Orkester i Spidsen paa visse Festdage marcherer igennem Haven.
At dette Orkester hovedsagelig rekrutteres af F. D. F. har længe været en Kendsgerning, og mangfoldige er de Tilfælde, hvor F. D. F.s Fester og Marchture faldt sammen med Orkestermedlemmernes "Optræden" i Tivoli. Da der gives store Bøder for Forsømmelser ved "Garden", er det i Reglen blevet til, at F. D. F. ved saadanne Lejligheder har maattet undvære flere af Musikerne - altsaa til Fordel for Tivoli. At der er noget forkert i dette, maa enhver kunne indse. F. D. F. betaler mange Penge til Uddannelse af Musikere og kan saaledes ikke være tjent med at saadanne Institutioner som Tivoli høster Udbyttet deraf. Anderledes. set kan man jo ikke sige noget til at disse store Drenge paa denne Maade søger at tjene nogle Penge maaske for dermed at hjælpe Forældrene.
Men Tonen "Garden" er saaledes, at selv de bedste Drenge tager Skade deraf. Fire à fem Timer bliver disse Drenge indespærret i et Lokale, hvor Omklædningen foregaar, og hvor de fordriver Tiden som de bedst kan. Erfaringen viser, at Drengene ødelægges i "Garden", særlig da der jo altid findes nogle tvivlsomme Elementer iblandt. Jeg synes, at dette Forhold maa undersøges nøjere. Kan F. D. F. forsvare at lade sine Medlemmer deltage i saadant? Skal vi ikke gøre, hvad vi kan for at værne om Drengene, ogsaa naar de færdes udenfor F. D. F.? Vilde der være noget galt i at forbyde F. D. F.er Adgang til Tivoligarden ? Jeg tror, det vilde være til Gavn for Drengene.
Bernh. Larsen,
Delingsfører i K. 10.


Redaktionelle bemærkninger:

Andre orkestre: Concord.

Disposition og/eller stikord.


Note: "FDF-musikken gennem tiderne" skal åbnes med Adobe Acrobat Reader eller lignende program.


Artikel nr. 138 - oprettet 15. november 2010 - ajourført - Udskriv
© FDFs Visuelle Museum, Jomsborg